WATCH OUT TØSER - Nu går det snart løs...!

Så lukkede forhåndstilmeldingen til Storgaard Biler Tøseløbet 2013, og vi nåede op på 303 forhåndstilmeldte løbere, hvilket Bramming IF Motion er meget stolte af, da vi hermed har slået løbsrekorden fra 2012.

Løbsudvalget og Storgaard Biler har lagt sig i selen, for at I alle får et brag af en aften – flotte præmier, gode ruter, frisk frugt, hygge i en flot, opvarmet udstillingshal, lækker buffet, kolde fadøl/vand, en flok fyre, der er klar til at varte jer alle op, og sidst men ikke mindst, har vejrguderne lovet flot sensommervejr!

For dem, der ikke nåede at forhåndstilmelde sig, er der mulighed for at eftertilmelde sig på dagen. Her får man dog ikke buffet, men stadig mulighed for at få del i de flotte lodtræknings- og aldersgruppepræmier.

Praktiske oplysninger:

Løbet skydes i gang kl. 18.00 - der er opvarmning fra kl. 17.45.

Startnumre udleveres fra kl. 16.30. Her vil eftertilmeldingen også starte.

Da vi bruger det meste af pladsen hos Storgaard Bile, til opløbsstrækning, så opfordrer vi alle brammingensere til at hoppe på cyklen til og fra løbet. For folk, der kommer i bil, kan vi henvise til flg. parkeringspladser:

- Lige efter det gamle posthus i Jernbanegade

- ”Strygejernet” i Borgergade

- Omkring det gamle vandtårn ( bag SportMaster )

- I Skolegade ( parallelt med gågaden )

- Ved Torvets Grill på Sct. Knuds Allé

 Vi glæder os til at se jer alle!

Mandag, September 2, 2013 - 10:58

Gymnastik Håndbold Motion-Cykel Motion-Løb Squash Svømning Volleyball
             
Bramming Idrætsforening